Supervision og undervisning

Jeg tilbyder supervision og undervisning til psykologer og andre fagprofessionelle.

Supervision

Jeg tilbyder individuel supervision og gruppesupervision til psykologer og andre fagprofessionelle. Med afsæt i min kliniske erfaring, min supervisoruddannelse og flere års erfaring med supervision hjælper jeg med at undersøge komplekse terapeutiske processer, forstå dynamikker i den terapeutiske relation og skabe nye perspektiver på det kliniske arbejde.

Individuel supervision og gruppesupervision kan have fokus på:

  • Traumebehandling
  • Seksuelle overgreb og vold i nære relationer
  • Tilknytningstraumer og relationelle problemstillinger
  • Mentalisering og mentaliseringssvigt
  • Den terapeutiske relation og terapeutens egne reaktioner
  • Komplekse og følelsesmæssigt krævende forløb

Min tilgang er undersøgende og mentaliseringsbaseret. Vi ser både på klienten, relationen og det, der sker i dig som behandler, fx når du føler dig fastlåst, usikker eller overinvolveret.

Jeg forventer at være godkendt supervisor på specialistniveau hos Dansk Psykologforening fra marts 2027.

Jeg tilbyder også egenterapi til psykologer.

Undervisning og workshops

Oplæg, halve og hele dage eller workshops, tilpasset jeres målgruppe og behov. Eksempler på temaer:

  • Seksuelle traumer og overgreb: traumereaktioner, relationelle konsekvenser og terapeutiske overvejelser
  • Partnerrelateret vold: voldens dynamikker, ambivalens, skyld, skam og sikkerhed
  • Mentalisering og traumer: hvad følelsesmæssigt pres gør ved evnen til at mentalisere, også hos behandleren
  • Traumer, grænser og sikkerhed: sammenhængen mellem traumatiske erfaringer, grænsesætning og relationer

Andre temaer inden for psykoterapi og mentalisering kan aftales.

Skriv til mig

Er du interesseret i supervision, et oplæg eller undervisning, er du velkommen til at skrive til mig med lidt om dine ønsker og behov. Jeg træffes bedst på mail og bestræber mig på at svare inden for 24 timer.